Bæredygtig bisættelse

Da min kæreste begyndte at hjælpe til i en bedemandsforretning, kom vi til at tale om blomster, kistepynt og bæredygtighed. Den øgede opmærksomhed på klimaet strækker sig heldigvis også til den sidste rejse; i dag kan man fx blive bisat og kremeret i en papirkiste. Nogle familier vælger at ønske sig pottede blomster som kan plantes ud på gravstedet eller i haven – nogle, at de penge, folk ville have brugt på afskårne blomster, i stedet doneres til velgørende formål. Blomsterne som de pårørende har med i kirken – afskårne eller ej – lægges på gravstedet, men det gør kistebuketten sjældent. Skal den afdøde kremeres, følger kistebuketten med til krematoriet.

Jeg laver papirblomster. Til salg, til pynt – og jeg underviser i at lave dem. Papirblomster; smukke, naturtro eller fantasifulde, er et alternativ til afskårne, friske blomster. De har lang levetid, de visner ikke, og de kan bruges igen. Og igen. Det fik mig til at tænkte om der var mulighed for at lirke på vores syn på kisteblomsterne. Kunne man forestille sig at man benyttede buketten flere gange, så det ikke var brug-og-smid-væk af friske blomster? Jeg ville helt sikkert vælge så miljøvenlige løsninger som det var mig muligt, hvis det var mig eller mine pårørende det gjaldt. 

Kistebuketterne her er et tilbud om leje af en kistebuket af papir, som alternativ til de traditionelle muligheder. Blomsterne har jeg lavet sammen med Lea Rathnov.

Du kan kontakte mig for at høre mere om priser, og hvordan du laver en aftale om leje af buketter.

Telefon
26258776