Jeg tænker i billeder, drømmer i farver og tæller i pixels. Jeg har det bedst når jeg skaber noget med mine hænder, og bruger ofte det analoge i mit digitale arbejde. I samarbejdet med mine kunder omsætter jeg ord til billeder, min nysgerrighed er stor, og jeg elsker at arbejde med målgrupper der ikke nødvendigvis er en spejling af mig. Det er den nødvendige forståelse af modtageren, der får alle mine kreative celler til at knitre af lykke. I mit værksted fordybet, og på mine kreative retreats på Bornholm, holder jeg workshops og lærer andre at lege med materialer, udvikle kreative ideer og slippe fantasien løs. Der er højt til loftet og smil på læben når du arbejder sammen med mig – både i det digitale og det analoge. Det skal være sjovt. Og det skal betyde noget. Velkommen!

bogdesign
magasin
logo
Illustration

Telefon
26258776

“Det har endnu en gang været en fornøjelse! Du er knalddygtig og professionel og sjov.”

— Jon, redaktør

“Så gjorde du det igen, Christine – du er altså meget dygtig.”

— Helle, redaktør

“Hvor har du - igen - løst den grafiske opgave flot, Christine!”

— Mette, redaktør

Du kan også finde mig her

  • Mit kreative værksted med plads til op til 10 deltagere. Her kan du arbejde med papirblomster, art journalling, collage, handlettering og meget mere. Se kurser og workshops på fordybet.dk

  • Jeg er den ene tredjedel af en trio som udvikler og producerer egne brætspil. Det første, Mad Gardeners, udgives med crowdfunding i 2024, og kan backes på Kickstarter fra 1. marts. Du kan læse mere om vores brætspilsvirksomhed på replaycopenhagen.com, om Mad Gardeners, og være med til at crowdfunde vores spil på kickstarter.com.

  • Min gode ven og kollega, Elsebeth Gynther, og jeg skrev og scrappede en bog om collage. Den hedder Scraps - et kursus i små mirakler. Den danske udgave er udsolgt fra forlaget, men kan stadig lånes på biblioteket. Den blev siden oversat til engelsk, og den udgave kan stadig købes på amazon.com

    »At scrappe er at sætte ting sammen, at kombinere farver, former og materialer – til kort, collager, invitationer, minder, dekoration, små historier - hvad som helst. At scrappe er at skabe små mirakler. Det er en forvandlingsproces, hvor noget bliver til noget andet. Nogle gange med et væld af detaljer, andre gange med en overraskende enkelhed – vist på mere end 200 farveillustrationer. Alle, der har lyst, kan være med, og i Scraps er der masser af inspiration, ideer, vejledning, støtte og råd samt de nødvendige teknikker til at komme i gang og til at komme videre.«